Læs mere om sygdomme og pleje af dyr:
 

Parasitter også kaldet orm

Der er i de senere år kommet meget større fokus på parasitter. Dette skyldes hovedsageligt, at  nogle af indvoldsormene er blevet resistente over for de ormemidler, som findes. Det er derfor vigtigt, at vi tænker os om, når vi behandler vores heste med ormemidler. Dette både så hesten får den rigtige behandling nu og her, men også så den kan få en behandling, der virker i fremtiden.

Ormemidler er receptpligtig medicin. Dette betyder, at vi som dyrlæger ikke må udlevere dem uden at have set hesten. Dette er dog ikke altid nødvendigt, hvis din dyrlæge har et godt kendskab til besætningen. Derfor er det vigtigt, at du ringer ind og får en snak med os, så vi kan afgøre, hvordan vi gør det bedst i din besætning. Det skal nemlig huskes, at ingen besætninger er ens og management vil derfor være forskellig besætningerne imellem. Dette være sig med hensyn til størrelsen af folde, antallet af folde, hvor mange heste på den enkelte fold, i hvor lang tid, aldersmæssig sammensætning af flokken, åben/ lukket besætning osv. Desuden er det ikke sikkert, at en gødningsprøve giver alle svar. Derfor er det vigtigt, at du ringer ind og får en snak med os.

For at få et indblik i hvor stor parasitbelastningen er i din besætning, kan det være rigtig fornuftigt at tage nogle gødningsprøver og få dem tjekket for indholdet af parasitæg. Dette giver et fingerpeg om, hvilke heste der har orm og hvilke, der ikke har. Hermed kan vi også få en ide om, hvilke der skal behandles og hvilke der ikke skal.


Rabat


Da vi gerne vil lægge op til, at der i fremtiden bliver taget flere gødningsprøver, så vi bedre kan vurdere parasitbyrden, undgå resistens og give din hest den bedste behandling, har vi indført rabat på gødningsprøver fra 1. Maj 2010.

1-5 gødningsprøver 200kr + moms

5-10 gødningsprøver 150kr + moms

10-? Gødningsprøver 100kr + moms