| |
|
|
Chipmærkning
Der er i de senere år kommet en øget fokus på chipmærkning. Dette skyldes bl.a. en ændring i lovgivningen omkring brændemærkning og den øgede mulighed for at indentificere heste når de krydser landegrænser.
Fakta: Første februar trådte enn ny lov i kraft omkring brugen af veterinærmedicin til heste. Denne lov er ment som en sikring af vores fødevarer og herunder heste til konsoum (slagtning). For at sikre fødevarerne er det derfor bestemt, at visse medikamenter ikke må bruges til heste. Undtaget er dog heste, som er chipmærkede. Et af de mest brugte lægemidler til heste, som kræver chipmærkning er Equipalazone (phenylbutazon) eller fucithalmic øjensalve. Det er ligeledes bestemt, at personer der giver heste medicin skal gennemgå et medicinhåndteringskursus for lovligt at kunne gøre dette. Dette er også ment som en sikring af vores fødevarer. I ordet behandling indgår en simpel ting som at give hesten en ormekur eller et brev finadyne. Undtaget fra denne regel er personer, der har mere end 6 måneders sammenhængende praktisk fuldtidsarbejde med husdyr eller pelsdyr inden jaunar 2007. Herunder indgår indgivelse af lægemidler til dyr. Som ejer behøver du heller ikke et medicinhåndteringskursus, hvis alle dine heste er chipmærkede.
Relevant for dig som ejer:
1: Hvis du selv ønsker at give din hest medicins skal du have et medicinhåndteringskursus, alle dine heste skal være chipmærkede og udelukket fra slagtning eller du skal have haft et fuldtidsarbejde som ovenfor beskrevet.
2: Der er visse medikamenter, som din hest kun må få hvis den er chipmærket.
3: Heste, der er chipmærkede og udelukket fra slagtning må aldrig slagtes.
4: Din hest får et indentifikationsnummer, som den vil have resten af livet.
5: Heste i EU må ikke krydse grænserne uden at være chipmærkede.
6: Hvis din hest ikke er chipmærket skal der ved behandling med medicin skrives en tilbageholdelsesseddel, som du skal opbevare i fem år.
7: 1. Marts 2010 er det ikke længere lovligt at brændemærke heste. Da alle heste skal have en identifikation skal de derfor chipmærkes. Hvis din hest bliver chipmærket af en dyrlæge, kan den blive fritaget fra slagtning efter gældende lovgivning samtidig med chipmærkningen. Husk også at alle heste skal have pas og disse med medicinsider. Læs mere her.
Gældende chipmærkning
For at chipmærkningen af din hest er gældende i forhold til ovenstående skal du enten have en blanket som siger, at den er udelukket fra slagtning eller det skal stå i medicinsiderne i passet. Kommer din hest fra Holland og er chipmærket der, skal du altså enten have blanketten hvor der står, at den ikke må slagtes eller det skal være skrevet i medicinsiderne. Det samme gælder for fx. islandske heste.
Priser: Da reglerne omhandlende chipmærkning efterhånden ikke længere er frivillige, bliver vi nødt til som dyrlæger og ejere at gøre det på en fornuftig måde. Vi har derfor i Hørsholm Hestepraksis besluttet, at vi vil lave denne ydelse så billig som muligt. Dette betyder, at du kan få din hest chipmærket sammen med anden behandling i normal arbejdstid for kun 340kr incl moms. Hvis I er mange på et stort sted, og alle heste skal chipmærkes gør vi ligeledes dette for 340kr incl moms. I vagten vil der ofte blive taget dobbelt for denne ydelse. Har alle heste medicinsider i passet, kan vi muligvis lave en endnu billigere pris.
Medicinhåndteringskusus
For at yden den bedst mulige service for vore kunder, er Hørsholm Hestepraksis begyndt at afholde medicinhåndteringskurser. Det første blev afholdt i april 2010 og var en stor succes. Det næste medicinhåndteringskursus vil blive afholdt umiddelbart efter sommerferien. Du kan læse mere om dette her.
Du kan læse mere om chipmærkning her og gældende love for ejere her.
 |
|
|
|
|